v11 Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete;
Det Gamle Testament Første Mosebog Kapitel 1
  • templates/1870kirke3/slideshow/image01.jpg
  • templates/1870kirke3/slideshow/image02.jpg
  • templates/1870kirke3/slideshow/image03.jpg
  • templates/1870kirke3/slideshow/image04.jpg

Calendar

December 2021
M T O T F L S
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2

Karl den Gode

greve af Flandern, martyr. Født 1084 i Danmark. Død 1. marts 1127 i Brügge. Saligkåret 1882. Festdag 2. marts. Han var eneste søn af kong Knud den Hellige og hans flamskfødte dronning Edel. Efter kong Knuds martyrium tog dronningen ham med til Flandern, hvor hendes far Robert I var regerende greve. Her fik han en omhyggelig opdragelse og uddannelse, og her forblev han, da hans mor giftede sig igen med en greve af Apulien. Grev Robert I efterfulgtes af sin søn Robert II, som efterfulgtes af sin søn Balduin, og Karl støttede sin fætter med råd og dåd og styrede landet, når Balduin var fraværende i krig.

Han ægtede en fransk grevedatter Margrete af Clermont og blev, da Balduin var barnløs, udnævnt til hans efterfølger. Således besteg Knud den Helliges søn Karl Flanderns grevetrone i juni 1119. Ligesom sin far regerede han med stor fasthed, men også med mildhed og stor fromhed. Han blev kendt for sine gaver til de nødlidende, sin daglige messe og daglige bespisning af fattige ved sit bord. Han udryddede overtro og fremmede Kirkens sag. En samtidig historieskriver kalder ham for "Kirkens fader". Det var en lykkelig tid for Flandern, præget af retfærdighed og fred.

To gange fik han et ærefuldt tilbud: at blive konge i Jerusalem (hvortil han havde valfartet på et lille korstog) og kejser i Tyskland. Men han afslog af hensyn til sit eget land, som efter vinteren 1124-25 blev ramt af misvækst og hungersnød. Karl rådede bod herpå, ikke blot ved privat godgørenhed, men også ved sociale foranstaltninger, der skulle sikre befolkningen den nødvendige føde. Hans strenge retfærdighed, uden persons anseelse, skaffede ham både venner og fjender. Til sidst faldt han som offer for en ambitiøs familie, hvis overhoved var provsten ved Skt. Donats kirke i Brügge. De plyndrede og hærgede landet, og da Karl greb ind og straffede provstens søn Burchard, hævnede denne sig ved at dræbe Karl under hans morgenbøn i Skt. Donatskirken. Det var 2. marts 1127. Hans efterfølger på grevskabets trone, Vilhelm af Normandiet, fuldbyrdede straffen over gerningsmændene.

Karl den Godes lig blev bisat i Skt. Donatskirkens kor. 9. februar 1882 stadfæstede pave Leo VIII den kult, der var blevet ham til del i Flandern, ved at saligkåre ham. Og 13. juni 1886 tillod paven, at Karl den Godes fest 2. marts også måtte fejres i alle katolske kirker i Danmark. I den katolske Skt. Albani Kirke i Odense opbevares en lille relikvie af Karl den Gode, udtaget af relikvieskrinet i Brügge i 1907

Kilde: Den Katolske Kirke I Danmark